logo

Navigate forward to interact with the calendar and select a date. Press the question mark key to get the keyboard shortcuts for changing dates.

Navigate backward to interact with the calendar and select a date. Press the question mark key to get the keyboard shortcuts for changing dates.

,
Chania (Kreta)

Chania (Kreta)

Kreta er en ø med mange facetter, som tilfredstiller de flestes behov for en vellykket ferie. Vi på Norwegian Holidays har meget lang erfaring med at arrangere rejser til denne fabelagtige ferieø. De fleste danskere vælger at rejse til den nordvestlige del af Kreta, omkring Chania. Der er to lufthavne på Kreta, Chania i vest og Heraklion i øst.

Hos Norwegian Holidays finder du et velvalgt hoteludbud, som tilgodeser de flestes ferieønskemål for en rejse til Kreta. I vores udbud af hoteller kan du vælge i mellem små hyggelige og charmerende hoteller, mellemstore familiehoteller eller komplette resort-hoteller. Fælles for dem alle er, at vi på Norwegian Holidays har prioriteret beliggenheden. Du skal jo på ferie, og dermed skal afstanden og tiden, for at komme til stranden eller til at opsøge en typisk græsk taverna, gerne minimeres.

Der er mange gode grunde til at rejse til Kreta! Her kommer nogle af dem:

I Grækenland er Ouzo en yderst populær drik. Bare duften af Ouzo får den mest letsindige til at værge sig ved smagen og gør, at det bliver både første og sidste gang. På Kreta drikker man i stedet Raki, som er den rene kamikazemission. Nakkehårene rejser sig, sveden bryder frem på panden, og man hiver efter vejret, men ned skal den. Dem, som ikke har drukket denne ædle drik, har i øboernes øjne aldrig været på Kreta. Har du svært ved at finde på andre undskyldninger, så husk at Raki er godt for fordøjelsen.

Den besøgenes første indtryk er, at Chaniakysten er “endnu en turistfælde”, men intet kan dog være mere forkert. Ved nærmere bekendtskab opdager du, at lokalebefolkningen lever side om side med turistlivet. Blot nogle meter fra hotellernes laguneformede pools, gemmer sig den græske, landlige atmosfære, og endnu længere væk kan man se de grønklædte bjerge, ægte små bondegårde, olivenlunde og vingårde. Forlad derfor turistruterne ind imellem og få en smag på det ægte Kreta.

Dette gælder for øvrigt også Chania, som er en særlig karakteristisk og romantisk havneby. Chania bliver man aldrig træt af, og at spadsere rundt i de små gyder og indsnuse atmosfæren er et ‘must’ på Kretarejsen.

Transfer til dit hotel på Kreta

Hvis du ønsker transfer fra lufthavnen til dit hotel, kan du nemt booke den, samtidig med at du booker rejsen. Vi hos Norwegian Holidays tilbyder taxa-transfer eller bustransfer på Kreta og i Chania-området. Bustransferen er oftest billigst, men kan indebære stop på et eller flere hoteller. Vælger du taxa til og fra Chanias lufthavn, kommer du altid direkte til dit hotel, lidt dyrere, men bekvemt.

Tryghed

Det er enkelt, bekvemt og trygt at booke sin rejse til Kreta hos Norwegian Holidays! Du omfattes af den danske rejsegarantifond . Vi tilbyder meget ferie for pengene, uden at slække på kvalitet og tryghed. Når du rejser til Kreta med Norwegian Holidays, er vi med dig før, under og efter hjemkomsten! Du er altid velkommen til at ringe til os, hvis du har spørgsmål eller ønsker nogle tips. Vi har stor erfaring med Kreta!

Overnatningsafgift

Grækenland har indført en overnatningsafgift på alle kommercielle overnatninger fra og med 1. januar 2018. Afgiften varierer i forhold til den officielle hotel- eller lejlighedsklassificering samt opholdets længde og skal betales direkte til hotellet ved check-in. Bemærk at Norwegian Holidays’ klassificering af hoteller og lejligheder kan adskille sig fra den officielle, som er den, der danner grundlag for afgiftens størrelse.

1-2 stjerner: 0,50 euro pr. værelse eller lejlighed og nat
3 stjerner: 1,50 euro pr. værelse eller lejlighed og nat
4 stjerner: 3,00 euro pr. værelse eller lejlighed og nat
5 stjerner: 4,00 euro pr. værelse eller lejlighed og nat

Eksterne links

Hvis du søger information om Kreta og Chania-området, kan du finde meget på Google. Foruden Google kan du måske have glæde af nedenstående links.

http://www.visitgreece.gr/en/greek_islands/crete

http://www.chaniaairport.com/

Rectangle 5 CopyCreated with Sketch.
Group 18Created with Sketch.